Optagelse ved skoleskift
Vi har stadig plads i nogle af vores klassetrin. Ansøg om optagelse her
Overvejer du, om dit barn skal gå på Hillerød Privatskole? Så er du naturligvis altid velkommen til at ringe til os for en uforpligtende snak. Du er ligeledes velkommen til at komme og se skolen. En rundvisning kan finde sted efter aftale med kontoret.
Vi foretrækker, at nye elever starter sammen med de andre ved skoleårets start, men har naturligvis også forståelse for, at dette ikke altid er muligt.
Der er mulighed for en prøveperiode, såfremt dette ønskes. I så fald skal det aftales med kontoret.
Ansøgningsprocessen
Ansøgningsskemaet skal udfyldes for alle, der skulle have et ønske om at gå på Hillerød Privatskole uanset klassetrin.
Når skemaet er sendt ind til os, vil du modtage en kvittering i din angivne emails indbakke. Når ansøgningen er gennemgået fra vores side, vil du få besked på, om der er plads i den ønskede klasse. Såfremt der ikke er en ledig plads, vil du i stedet modtage et tilbud om opskrivning på venteliste.
Hvis der er plads på det ønskede klassetrin, vil du modtage en invitation til en samtale/optagelsesprøve og rundvisning – hvis I ikke allerede har været på besøg for at se skolen.
En aktuel elevplan og/eller skoleudtalelse fra nuværende skole bedes sendt til info@hpsk.dk
Ved samtalen vil der blive spurgt ind til:
- Den hidtidige skolegang
- Grundlaget for den ønskede flytning
- Forventningerne til vores fremtidige samarbejde
Hvis dit barn er blevet optaget, vil du modtage skolens informationspakke. Det er vigtigt, at denne læses grundigt igennem, da den indeholder alt fra krav, regler og forventninger til nødvendigt udstyr og meget mere.