Glade børn til skole

Optagelse ved skoleskift

Vi har stadig plads i nogle af vores klassetrin. Ansøg om optagelse her

Overvejer du, om dit barn skal gå på Hillerød Privatskole? Så er du naturligvis altid velkommen til at ringe til os for en uforpligtende snak. Du er ligeledes velkommen til at komme og se skolen. En rundvisning kan finde sted efter aftale med kontoret.

Vi foretrækker, at nye elever starter sammen med de andre ved skoleårets start, men har naturligvis også forståelse for, at dette ikke altid er muligt.

Ansøgningsprocessen

Ved ønske om optagelse i 1. – 9. klasse udfyldes ansøgningsskemaet.
Når skemaet er sendt ind til os, vil du modtage en kvittering i din angivne emails indbakke. Når ansøgningen er gennemgået fra vores side, vil du få besked på, om der er plads i den ønskede klasse. Såfremt der ikke er en ledig plads, vil du i stedet modtage et tilbud om opskrivning på venteliste. 

Hvis der er plads på det ønskede klassetrin, vil du modtage en invitation til en samtale/optagelsesprøve og rundvisning – hvis I ikke allerede har været på besøg for at se skolen.

En aktuel elevplan og/eller skoleudtalelse fra nuværende skole bedes sendt til info@hpsk.dk

Ved samtalen vil der blive spurgt ind til:

  • Den hidtidige skolegang 
  • Grundlaget for den ønskede flytning
  • Forventningerne til vores fremtidige samarbejde
Vi vil også gerne fortælle om skolen, klassen der ønskes optagelse i samt svare på eventuelle spørgsmål.
 
Værd at vide:

Vi vægter vores lave klassekvotient enormt højt for at være sikre på, at alle elever bliver hørt, og for at vi har mulighed for at møde eleverne, hvor de er. På den måde har vi mulighed for at tilpasse undervisning og udfordringer til den enkelte elev.

Hvis dit barn er blevet optaget, vil du modtage skolens informationspakke. Det er vigtigt, at denne læses grundigt igennem, da den indeholder alt fra krav, regler og forventninger til nødvendigt udstyr og meget mere. 

 

Læs også

Skolestart på Hillerød Privatskole