E-sport

Vi introducerer fra skoleåret 2017-18 e-sport som et skemafag og en fritidsmulighed. Det gør vi, for at imødekomme sportens voksende popularitet.
Derfor indretter vi et lokale med PC- og gamingudstyr, og undervisningen bliver kørt af professionelle e-sportsudøvere. Hensigten med undervisningen, er dels at skabe endnu mere trivsel, dels at benytte nye og innovative metoder til at undervise eleverne. I praksis betyder det, at CS:GO og Fifa kan blive en del af elevernes dagligdag på skolen.

I forsøgsordningen ligger også et ønske om at lære vore elever at programmere og generelt at styrke deres teknologiske færdigheder og at udnytte leg med computeren til mere vidtgående IT-kompetencer, som det moderne samfund efterspørger.