Kære kommende forældre og elever

 

Hillerød Privatskole er en lille hyggelig skole i hjertet af Hillerød centrum. Vi rummer knap 100 elever, der bliver samundervist over 2 klassetrin. Vi gør en stor indsats for, at alle vores elever føler sig trygge og værdsat, så de udvikler deres eget potentiale og særlige kvaliteter. Det kan vi gøre effektivt da vores dygtige underviserteam ved, hvor de skal støtte den enkelte elev, så de udvikler sig optimalt både fagligt og socialt og personligt.

Vi lægger vægt på, at alle elever får en faglig solid undervisning. I indskolingen er det med leg som læring, så det ikke bliver kedeligt at gå i skole. Vi lærer vores elever om ligeværd, ansvarlighed og at omgås hinanden med respekt. Vi inddrager eleverne, så de oplever medbestemmelse og naturligt udvikler en forståelse for fællesskab og demokrati.

Engagement, nysgerrighed, omsorg og gensidig respekt er nøgleværdier for hele skolen. Det er således en del af skolens målsætning at styrke den enkelte elevs forståelse for og indsigt i det medmenneskelige ansvar og respekt for andre, både på det nære og på det globale plan

Den bedste start på skolelivet er, at skole og familie arbejder sammen om at opbygge et ungt menneskes følelse af, hvem det ønsker at være. Vi ser forældre som samarbejdspartnere i undervisningen af ​​deres børn, og opfordrer alle vores forældre til at støtte os i at give deres barn den bedste mulighed for læring.

Hjemmesiden giver en fornemmelse af livet på Hillerød Privatskole, men den hyggelige stemning, som hersker på skolen, kan bedst fornemmes ved at aflægge os et besøg.

I er altid velkommen.

 

Med venlig Hilsen

Mehmet Kutlu

Skoleleder, telefon 28 19 26 09