Musiske fagområde

Forord

Notatet ”Undervisningsvejledning for Det praktisk- musiske fagområde” som du sidder med i hånden dækker over fagene:

  • Billedkunst
  • Madkundskab
  • Håndværk og Design
  • Idræt og musik.

 

Notatet er udarbejdet for at tilgodese elevens behov for undervejs i en given proces at få afprøvet og opøvet sine færdigheder i sin søgen mod at realisere ideen i de respektive fag.

Skolen ønsker at agere som rollemodel, hvad angår at være en grøn skole. Her er det vigtigt at undervisningen også bliver tilrettelagt således at eleverne får indsigt i ressource- og miljøhensyn i de respektive fag. Der lægges vægt på, at eleverne får forståelse for miljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed. Samspillet mellem det etiske og det æstetiske vil indgå i diskussioner og influerer på elevernes valg af materialer og fremstillingsformer.

Undervisningen omfatter forskellige former for formidling af elevernes og andres produkter gennem udstillinger eller anden form for præsentation. Museumsbesøg, udstillingsbesøg og samarbejde med lokale håndværkere og kunstnere vil også blive inddraget.

 

Billedkunst

Nye forenklede mål for faget:

1. – 2. klasse
Billedfremstilling
Eleven kan udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder

Billedanalyse
Eleven kan samtale om egne og andres billeder

Billedkommunikation
Eleven kan kommunikere gennem billeder

3. – 5. klasse
Billedfremstilling
Eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering

Billedanalyse
Eleven kan vurdere billeders anvendelse inden for forskellige kultur- og fagområder

Billedkommunikation
Eleven kan udtrykke ideer og betydninger visuelt

 

Læseplan

1. forløb – 1.-2. klassetrin

Eleverne arbejder med billeder på basis af fælles oplevelser, undersøgelser og erfaringer i de nære omgivelser. Der lægges vægt på, at eleverne herigennem lærer de grundlæggende færdigheder i faget og udvikler deres billedsprog. Denne læring finder sted i forløb, hvor eleverne undersøger, eksperimenterer og afprøver fagets mange muligheder.

Eleverne skal arbejde med at

• udnytte sanseindtryk fra omgivelserne i deres eget billedarbejde, fx indtryk fra naturen og fra byens rum
• bruge de tre skildringsformer fantasi og forestilling, iagttagelse, form og struktur som vekslende tilgange til billedarbejdet
• skildre virkelighed, drømme og forestillinger i skitser og billeder
• bruge enkle værktøjer, materialer og teknikker i eksperimenter med plan, rumlig og digital billedfremstilling
• anvende forskellige tegnemetoder med henblik på det billedlige udtryk, bl.a. med udgangspunkt i fortællinger
• afprøve elementære farveblandinger
• modellere og sammensætte former, fx ved anvendelse af ler, papmache og materialer fra omverdenen
• undersøge og opleve former, strukturer og materialekvaliteter igennem sansebaserede metoder
• udforme og sammensætte mønstre og ornamenter
• anvende computerens billedskabende muligheder gennem eksperimenter med form, farve og komposition i enkle maleprogrammer
• skildre virkelighed, drømme og forestillinger i skitser og billeder
• bruge enkle værktøjer, materialer og teknikker i eksperimenter med plan, rumlig og digital billedfremstilling
• anvende forskellige tegnemetoder med henblik på det billedlige udtryk, bl.a. med udgangspunkt i fortællinger
• afprøve elementære farveblandinger
• modellere og sammensætte former, fx ved anvendelse af ler, papmache og materialer fra omverdenen
• undersøge og opleve former, strukturer og materialekvaliteter igennem sansebaserede metoder
• udforme og sammensætte mønstre og ornamenter
• anvende computerens billedskabende muligheder gennem eksperimenter med form, farve og komposition i enkle maleprogrammer
• eksperimentere med tørre og våde farver
• eksperimentere med billedelementernes størrelsesforhold, overlapning og placering på billedfladen.

Eleverne skal arbejde med at

• beskrive billeder og billedindtryk ved hjælp af ord og diskutere egne og andres billeder
• forholde sig oplevende, iagttagende og undersøgende til forskellige medier og billeder på museer og i andre offentlige rum
• undersøge, sammenligne og fortolke billeder med fælles motiv, fx familieportrætter eller forskellige illustrationer af samme eventyr
• søge inspiration i kunst, design og arkitektur i nærmiljøet.

Eleverne skal arbejde med at

• fremstille og bruge billeder og visuelle udtryk som middel til kommunikation
• afprøve og udvælge visuelle udtryk i forskellige projekter
• undersøge forskelle i mediers fortælleformer og udtryk
• sammensætte enkle kombinationer af tekst og billeder
• præsentere og udstille både egne og fælles billeder i forskellige sammenhænge, fx til forældremøder, som udstillinger, som illustrationer og billedfortællinger i klassens nyhedsbrev og på skolens hjemmeside.

2. forløb – 3.-5. klassetrin

Elevernes billedsproglige færdigheder og deres kendskab til billedkulturer videreføres og udbygges.

Eleverne skal arbejde med at

• skildre virkeligheden og forestillinger, fx drømme og utopier i skitser og billeder
• anvende de tre skildringsformer og iagttagelsesmåder fantasi og forestilling, iagttagelse og form og struktur i en vekselvirkning
• skærpe deres iagttagelsesevne ved brug af forskellige synsmåder, fx betragterens rolle, positionering og forskellige blikke på et sagområde
• anvende forskellige tegnemetoder såsom bevægelsestegning, konturtegning og modelleret tegning
• udbygge kendskabet til farvelæreprincipper
• eksperimentere med billedfladens opbygning, materialers og teknikkers forskellige virkninger på overflade, udtryk og formsprog, herunder grafiske teknikker
• modellere, sammenføje eller udhugge former
• bearbejde ler på forskellige måder i de skiftende stadier fra våd til tør tilstand og derigennem tilegne sig viden om den keramiske proces
• undersøge og eksperimentere med formers og farvers relationer, fx inden for design og arkitektur
• eksperimentere med små tredimensionelle rum, fx modeller, panoramaer og tableauer
• anvende computerens billedskabende muligheder, fx simulering, sampling, kloning, kopiering og ved at arbejde med layers
• undersøge og eksperimentere med de digitale værktøjer inden for video, animation og computergrafik
• kombinere forskellige billed- og udtryksformer, fx ved udformning af plakater, logoer og digitale præsentationer.

Eleverne skal arbejde med at

• opbygge forståelse for forholdet mellem indhold, form, materialer, teknik og funktion i billeder
• samtale om egne og andres billeder ud fra undersøgelser, analyser, tolkninger og vurderinger
• kategorisere billeder efter synsmåder, temaer, perioder eller andet
• sætte kunstværker og et udvalg af værker fra andre billedkategorier i relation til deres eget billedarbejde
• forholde sig undersøgende og vurderende til design og arkitektur

 

Madkundskab

Nye forenklede mål for faget

I madkundskab skal eleverne lære at træffe sunde madvalg i deres eget liv og opnå viden om råvarer og deres kvalitet. Eleverne skal lære at tilberede mad, som de kan lide, og forstå, hvordan mad indgår i en kulturel sammenhæng.

Emnerne skal være virkelighedsnære og tilpasses aldersgruppen på det relevante klassetrin.

Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed
Fødevarebevidsthed
Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed

Madlavning
Eleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte idéer i madlavningen

Måltid og madkultur
Eleven kan fortolke måltider med forståelse for værdier, kultur og levevilkår

 

Læseplan

Det er en forudsætning at de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder indgår på varieret måde og med forskellig vægtning som en helhed i undervisningen. Alle områder vil ikke kunne tilgodeses i lige høj grad ved de enkelte oplæg og emner, men når det obligatoriske forløb er afsluttet, skal undervisningen have været tilrettelagt således, at eleverne har kunnet tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for alle tre områder.
Undervisningen vil præge elevernes kunnen og erfaringer, hvori eleverne skal arbejde med at:
– tilegne sig viden om ernæringslære, herunder energibehov, fedt, kulhydrater og protein, fibre, vitaminer og mineraler
– planlægge, sammensætte og tilberede måltider/dagskost ud fra kostanbefalinger og kostråd
– tilegne sig viden om mikroorganismers forekomst og betydning
– indøve færdsel i et køkken samt køkkenhygiejne
– anvende enkle opbevarings- og konserveringsprincipper, fx køling, frysning og sur/sød syltning
– læse, forstå og anvende forskellige opskrifter
– planlægge indkøb og arbejdsprocesser
– tilegne sig forståelse af mad og måltider i et socialt, historisk og kulturelt perspektiv
– sammensætte og tilberede enkle retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiske perioder og kulturer
– anrette og præsentere forskellige fødevarer og retter ud fra både æstetiske og sundhedsmæssige kriterier
– eksperimentere med fødevarers reaktion og forandring under de grundlægende tilberedningsmetoder og forklare, hvad der sker
– lære at læse og anvende varedeklarationer og kende andre former for mærkning af varer
– sammenligne og vurdere varer i forhold til kvalitetskriterier
– tilegne sig forståelse af fødevarers oprindelse, behandling fra jord til bord og bortskaffelse samt viden om deres kvalitet

 

Håndværk og Design

Nye forenklede mål for faget

I håndværk og design skal eleverne lære om de grundlæggende værktøjer, redskaber og teknikker og gennem det praktiske arbejde blive i stand til selvstændigt at vælge den rette arbejdsform, værktøj, teknik og maskine til arbejdsopgaven. Eleverne skal arbejde med et alsidigt udvalg af hårde og bløde materialer, primært i tekstil, træ og metal og lære selvstændigt at udvælge, forarbejde og kombinere materialer til produkter med et æstetisk udtryk.
Eleverne lærer gennem arbejdet med egne eksperimenter og erfaringer i designprocesser at udforme produkter fra ide til produkt, herunder med fokus på bæredygtighed og ressourcebevidsthed ved genbrug og redesign af produkter.

Håndværk – forarbejdning
Eleven kan anvende værktøjer, redskaber og maskiner forsvarligt til forarbejdning af materialer

Håndværk – materialer
Eleven kan forarbejde materialer i forhold til produktets form, funktion og udtryk

Design
Eleven kan arbejde med enkle designprocesser knyttet til egen produktfremstilling

 

Læseplan

Det er en forudsætning at de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder indgår på varieret måde og med forskellig vægtning som en helhed i undervisningen. Alle områder vil ikke kunne tilgodeses i lige høj grad ved de enkelte oplæg og emner, men når det obligatoriske forløb er afsluttet, skal undervisningen have været tilrettelagt således, at eleverne har kunnet tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for alle tre områder.

Undervisningen omfatter især:
– beklædning og brugsting
– billeder og skulpturer
– rum og scenografi

Hvor der arbejdes med:
– formgive beklædnings- og brugsting, herunder tegne skitser, tage mål, rette til og angive enkle mønstre
– sy i hånden og på maskine med forskellige teknikker
– udføre forskellige dekorationsteknikker, f.eks. maskin- og håndbroderi
– fremstille tekstile flader, f.eks. filtning, masketeknikker og bindeteknikker
– kende og bruge almene fagudtryk
– udvikle og udføre design inden for en given ramme, f.eks. komposition, farver, materialer, formgivning, teknikker og funktion
– undersøge mønstre og samspillet mellem forskellige former og figurer
– Eksperimentere med materialer og teknikker ud fra egne ideer og erfaringer
– iagttage og vurdere mode og design
– undersøge og diskutere tekstilers betydning som et kommunikationsmiddel, der udtrykker stemninger og signalerer holdninger og normer
– præsentere og formidle egne produkter

 

Idræt

Nye forenklede mål for faget

1. – 2. klasse
Alsidig idrætsudøvelse
Eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg

Idrætskultur og relationer
Eleven kan samarbejde om idrætslige aktiviteter og lege

Krop, træning og trivsel
Eleven kan beskrive reaktioner på fysisk aktivitet

3. – 5. klasse

Alsidig idrætsudøvelse
Eleven kan anvende grundlæggende, sammensatte bevægelser i idrætspraksis

Idrætskultur og relationer
Eleven kan deltage aktivt i idrættens kultur og fællesskab

Krop, træning og trivsel
Eleven kan samtale om fysisk aktivitets betydning for kroppens grundform, sundhed og trivsel

6. – 7. klasse
Alsidig idrætsudøvelse
Eleven kan anvende sammensatte bevægelser i udvikling af idrætsaktiviteter

Idrætskultur og relationer
Eleven kan analysere idrætskulturelle normer, værdier og RELATIONER

Krop, træning og trivsel
Eleven kan analysere samspil mellem krop, træning og trivsel

8. – 9. klasse
Alsidig idrætsudøvelse
Eleven kan anvende komplekse bevægelsesmønstre i udvikling af en alsidig idrætspraksis

Idrætskultur og relationer
Eleven kan vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et samfundsmæssigt perspektiv

Krop, træning og trivsel
Eleven kan vurdere samspil mellem krop, træning og trivsel i et aktuelt og fremtidigt perspektiv.

 

Læseplan

1. – 2. klasse

Idrætsundervisningen tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger og viden om fysisk aktivitet. Eleverne skal udvikle deres grundlæggende motoriske færdigheder og generelle kendskab til kroppen. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at opleve og opdage kroppens mange muligheder gennem en bred alsidig vifte af meningsfulde lege og spil. Gennem introduktion til alsidige idrætsaktiviteter skal eleverne udvikle deres forståelse for idrættens mangfoldighed. Eleverne skal gennem aktiv deltagelse i alsidige idrætsaktiviteter, som lege, spil, rytmik og gymnastiske bevægelser, udvikle forståelse for forskellige reaktioner på fysisk aktivitet. I undervisningen skal eleverne samtale om de følelser, der opstår i leg og ved fysisk udfoldelse, men også hvilke reaktioner kroppen har på fysisk aktivitet, og de refleksioner eleverne gør sig om samme.
Eleverne skal i arbejdet med fysisk træning dels træne deres fysiske form, dels øge deres kendskab til kroppens styrke og formåen og opnå færdigheder og viden om, at fysisk aktivitet kan styrke fysikken og den enkeltes sundhed og trivsel.
Det er centralt at arbejde med elevernes evner til at samarbejde og forstå regler og aftaler i idrætslige sammenhænge med udgangspunkt i socialisering og accept. Der arbejdes med grundlæggende samarbejdselementer og regler gennem alsidige bevægelser i leg og spil. Eksempelvis kan eleverne i arbejdet med området dans og udtryk samarbejde om at skabe figurer, hvor balance er i fokus, og hvor alle elever i en gruppe skal indgå.

3. – 5. klasse
Undervisningen skal tilrettelægges således, at der bruges tid på systematisk at tilegne sig viden om og opøve færdigheder i idrætsspecifikke aktiviteter. Der er stadig stor opmærksomhed på, at eleverne opnår sikkerhed i de motoriske færdigheder, så undervisningen fremmer udviklingen af elevernes kropslige koordination.
I andet trinforløb udvider arbejdsområderne i idræt sig og foruden inddragelse af vandaktiviteter, så vægtes også arbejdet med viden om idrætten i samfundet og idrætslige ord og begreber. Der er fokus på elevernes tilegnelse af viden og indsigt i alsidige idrætslige aktiviteter.
Gennem trinforløbet skal der arbejdes videre på den sikkerhed, eleverne har opnået i første forløb i eksperimenterende og udfordrende opgaveløsninger. På længere sigt skal eleverne selv tilrettelægge og gennemføre udvalgte idrætslige aktiviteter. Der arbejdes med udførelse af og kendskab til forskellige handlemåder inden for de enkelte idrætslige aktiviteter og discipliner. Gennem afprøvning og træning skal eleverne opnå færdigheder og viden, der gør dem i stand til at anvende bevægelsesmønstre i udvikling af en alsidig idrætspraksis.
Forståelsen for fællesskabets udfordringer og kvaliteter prioriteres højt. Elevernes skal lære at deltage aktivt i idrættens kultur og fællesskab. Der fokuseres på, at eleverne skal opnå en indsigt i det fællesskab og de særlige samarbejdsformer, der gør arbejdet med idræt unikt. Der lægges vægt på opnåelse af en erfaring med og forståelse for, at idræt kan dyrkes på forskellige måder i forskellige sociale kontekster.
6. – 7. klasse
Elevernes arbejde med udvikling af idrætsaktiviteter er centralt. Eleverne skal bl.a. eksperimentere med spiludvikling, planlægge et idrætsforløb og organisere friluftsaktiviteter med et idrætsfagligt udgangspunkt.
Undervisningen skal give eleverne dybere forståelse af fysiologi og træningslære, herunder viden om led, muskler, kredsløb og nervesystemets funktioner, således at de kan arbejde og træne med større kvalitet og effekt, fx i forhold til hensigtsmæssige løft, restitution og træningsplanlægning.
Undervisningen skal give mulighed for, at eleverne kan diskutere og formulere handle- og reaktionsmønstre med henblik på at skabe sunde relationer. Der bygges således videre på fællesskabets udfordringer og kvaliteter ved, at eleverne gennem aktiv handling i større og større udstrækning skal vise ansvar for egen rolle i undervisningen.
Der sættes fokus på krop, identitet og trivsel i forhold til idræt og pubertet, herunder fysiske og psykiske ændringer. Undervisningen skal motivere eleverne til at reflektere over idrættens betydning for deres personlige udvikling. Der sættes endvidere fokus på idrættens forskellige kulturer og betydning i samfundet.

8. – 9. klasse
Undervisningen skal fokusere på, at elevernes beherskelse af tekniske og taktiske færdigheder videreudvikles gennem den varierede idrætsundervisning. Der stilles stadig større korrekthedskrav til de tekniske færdigheder hos eleverne. Fokus er på varierede handlemåder inden for de enkelte idrætslige aktiviteter, discipliner og temaer, herunder træning, afprøvning, konkurrence, samarbejde og vurdering.
Der arbejdes fortsat med normer, værdier og relationskompetence i idrætstimerne. Hovedvægten lægges på elevernes evne og vilje til at acceptere og erkende styrker og kvaliteter hos sig selv og andre og derigennem på at kunne udvikle samarbejdsrelationer.
Der forventes et bredt og indgående kendskab til idrætskultur, hvor etiske og moralske spørgsmål er i centrum.
Der arbejdes med sundhed og trivsel i et bredere samfundsmæssigt perspektiv både aktuelt og fremtidigt.

 

Musik

Nye forenklede mål for faget

1. – 2. klasse
Musikudøvelse
Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse

Musikalsk skaben
Eleven kan deltage eksperimenterende i musikalske aktiviteter

Musikforståelse
Eleven kan lytte til og udtrykke sig om musik

3. – 4. klasse
Musikudøvelse
Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Musikalsk skaben
Eleven kan udtrykke sig skabende i musikalske aktiviteter

Musikforståelse
Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik

5. – 6. klasse
Musikudøvelse
Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse

Musikalsk skaben
Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Musikforståelse
Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik fra forskellige genrer, kulturer og perioder.

 

Læseplan

1.– 2. klasse
Undervisningen bygger på elevernes nysgerrighed og umiddelbare lyst til at bruge krop og stemme. Undervisningen skal være alsidig med hensyn til indhold såvel som aktivitetsformer, og det musikalske stof er generelt præget af enkelhed og overskuelighed. Elevernes oplevelser og erfaringer med musik fra hverdagen medtænkes i forbindelse med planlægning af undervisningen.
Det er centralt, at eleverne lærer at deltage hensigtsmæssigt i et musikalsk fællesskab. Det sker gennem sang og spil, men også i arbejdet med et repertoire af nye og gamle sang- og bevægelseslege samt lette fællesdanse.
Det skabende arbejde skal foregå inden for tydelige rammer i forhold til bl.a. rytmisk kompleksitet, toneomfang, dynamik og tempo. Det er centralt, at eleverne lærer at eksperimentere med forskellige klangkilder og deres lydkvaliteter med hensyn til mangfoldighed og variationsmuligheder.
I arbejdet med musikforståelse lægges hovedvægten på musiklytning, som foregår i fællesskab. Det er centralt, at eleverne udvikler gode lyttestrategier.

2.– 4. klasse
Undervisningen bygger på, at eleverne i stigende grad skærper deres bevidsthed om den enkeltes betydning for det musikalske fællesskab. Det musikalske stof er fortsat præget af enkelhed, men stoffet består nu i højere grad af musikalske helheder af sammensat karakter, og eleverne er i stigende grad med til at fastlægge rammerne for de skabende processer. Det er centralt, at eleverne lærer, hvorledes instrumenter og digitale muligheder kan inddrages i det skabende musikalske arbejde.
I arbejdet med musikforståelse sættes musikken nu ind i en historisk sammenhæng, og der påbegyndes et arbejde med musikanalyse. Det er centralt, at eleverne opnår et vist kendskab til det klassiske instrumentarium samt udvalgte klassiske komponister og værker, der historisk set knytter sig til dette instrumentarium.

5. – 6. klasse
Undervisningen bygger på, at eleverne i vid udstrækning inddrages i udvalg af indhold og arbejdsform i forbindelse med sang, spil og bevægelse. Det er centralt, at eleverne lærer i fællesskab at tage ansvar for det fælles musikalske udtryk.
Undervisningen bygger på, at eleverne anvender stemme, krop, musikinstrumenter og andre klangkilder, herunder digitale enheder. Hovedvægten lægges på skabende processer, som eleverne skal lære løbende at kvalificere gennem diskussioner, kommentarer og forslag. Det er centralt, at eleverne lærer at arbejde med at arrangere og bearbejde musik.
Undervisningen bygger på, at eleverne forholder sig mere nuanceret til musikeksempler. Eksemplerne skal omfatte forskellige genrer og stilarter, og de præsenteres dels i indspillet form, dels ved koncerter. Hovedvægten lægges fortsat på musiklytning, men musikken sættes i stigende grad ind i en historisk og samfundsmæssig sammenhæng. Det er centralt, at eleverne lærer at reflektere over musik i forhold til kunst og kultur.

 

Håndværk og design

Nye forenklede mål for faget

4./5./6./7. klasse
Håndværk – forarbejdning
Eleven kan anvende værktøjer, redskaber og maskiner forsvarligt til forarbejdning af materialer

Håndværk – materialer
Eleven kan forarbejde materialer i forhold til produktets form, funktion og udtryk

Design
Eleven kan arbejde med enkle designprocesser knyttet til egen produktfremstilling.

 

Læseplan

Det er en forudsætning at de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder indgår på varieret måde og med forskellig vægtning som en helhed i undervisningen. Alle områder vil ikke kunne tilgodeses i lige høj grad ved de enkelte oplæg og emner, men når det obligatoriske forløb er afsluttet, skal undervisningen have været tilrettelagt således, at eleverne har kunnet tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for alle tre områder.
Undervisningen vil præge elevernes kunnen og erfaringer, hvori eleverne skal arbejde med at:
– anvende forskellige former for inspirationskilder i designprocesser, fx det næremiljø, ekskursioner, internettet, litteratur og andre kulturers tradition
– undersøge og vurdere professionelt udformede produkter
– udforme skitser og modeller til brug for arbejdsprocessen, afprøve og eksperimentere med forskellige former, farver, materialer, teknikker og funktionsmuligheder
– eksperimentere med materialer og teknikker ud fra egne ideer og erfaringer
– dygtiggøre sig inden for arbejdsprocessens delfaser og afprøve forskellige former for bearbejdning og værktøjsanvendelse
– overskue, planlægge og gennemføre arbejdsprocessen
– beskrive og evaluere designproces og produkt, bearbejde forskellige typer materialer med relevant værktøj
– afprøve og vurdere forskellige materialers muligheder og begrænsninger
– betjene værktøj, maskiner og andre teknologiske hjælpemidler sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt
– udvikle personlige håndværksmæssige færdigheder
– blive i stand til at overskue et arbejdsforløb
– opbygge og komponere rumlige former og flader
– undersøge farvers indbyrdes påvirkning og afprøve farvevalgets betydning for det personlige udtryk
– anvende og kende korrekte faglige ord og begreber for værktøj og materialer.
– iagttage, vurdere og diskutere genstandes betydning som kommunikationsmiddel, der udtrykker stemninger, signalerer holdninger og normer
– opnå indsigt i, hvordan forskellige samfunds beherskelse af håndværk og skabertrang har sat spor i historien og påvirker vores dagligdag og vores fremtid
– undersøge naturgivne og kulturelle forhold, der har indflydelse på menneskets udformning, anvendelse og fremstilling af genstande
– undersøge materialers oprindelse, diskutere og vælge materialer ud fra etiske overvejelser om ressourceudnyttelse og bæredygtighed
– vælge fremgangsmåder i fremstillingsprocessen, der minimerer miljøbelastningen
– fremstille forskellige genstande med inspiration fra andre kulturer og historiske perioder
– præsentere og formidle egne produkter f.eks. gennem udstillinger på eller uden for skolen, ved teaterforestillinger, på hjemmesider eller andet.

 

Du kan læse mere om de andre fagområder på Hillerød Privatskole her:

De Humanistiske Fag

Naturfag